Begravelse

Begravelsesritualet markerer overgangen fra liv til død. Begravelsen er samtidig en mulighed for de efterlevende til at mindes og få sagt et sidste farvel til den, de har mistet.

Når en person dør, er det en fordel at have en bedemand til at hjælpe med det praktiske. Bedemanden sørger blandt andet for at anmelde dødsfaldet, kontakte kirkekontoret, bestille kiste og transportere den afdøde i rustvogn til og fra kirken.

Den afdøde skal være medlem af folkekirken for at blive begravet fra folkekirken. Derudover skal den afdøde have boet i sognet eller have anden særlig tilknytning til kirken. Du kan læse mere om reglerne for kirkelig betjening her.

Inden begravelsen mødes de nærmeste pårørende med præsten. Her aftaler I det nærmere forløb for begravelsen, blandt andet hvilke salmer der skal synges i kirken. Har I særlige ønsker til musikken, finder vi ud af, hvad der kan lade sig gøre.

Sundby Kirke har ingen kirkegård. Bor man i København S, kan man for eksempel vælge at blive begravet på Sundby Kirkegård, som er ejet af Københavns Kommune.

Har I brug for mere hjælp eller information, kan I kontakte kirkekontoret. I kan se åbningstider og kontaktoplysninger her.

I kan læse praktiske informationer i forbindelse med kirkelige handlinger i Sundby Kirke her – blandt andet åbner kirken en halv time før begravelsen starter.

I kan læse mere om begravelse i folkekirken her.