Ulvetime
Har du lyst til en stund med nærvær og fantasi sammen med dit barn?
Så kom til Ulvetime i Sundby kirke.
Sammen med Kompagniet ILT inviterer vi jer ind i en verden af historiefortælling, sanselege, kreativitet og bevægelse for de 3-6årige og deres familier.
Hver ulvetime tager udgangspunkt i en af de gamle dyder – klogskab, mådehold, retfærdighed, mod, tro, håb og kærlighed – og forbinder den til årstiden lige nu.
Vi mødes i kirken kl. 16.00 og er sammen i cirka 45 minutter. Vi står for indholdet. Du kan bare læne dig tilbage og være sammen med dit barn.
Bagefter er der fælles aftensmad i salen – både kød og vegetarisk – for dem, der har tid og lyst til at blive.
Det hele er gratis. Ingen tilmelding. Bare mød op.
Vi vil glæde os til at se jer.
Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev og få direkte besked om aktiviteter for børn i Sundby Kirke.