Labyrinten ved Sundby Kirke

Labyrinten ved Sundby Kirke er åben for alle på Amagerbro og andre, der kommer forbi. Den kan bruges på forskellige måder. Du bestemmer selv.

Den ligner en stor port, og det er billedkunstner Dorte Krabbe, der har været kunstnerisk konsulent på den, mens anlægningsgartner Per Nielsen & søn har lagt alle de små chaussesten i det mønster, der nu udgør en mulig vej for dig.

Labyrinter er kendt fra mange kulturer helt tilbage fra oldtiden. Der kunne være veje og vildveje i disse labyrinter. Da kristendommen bredte sig i verden, begyndte labyrinter at dukke op inde i og udenfor kirkebygninger. I disse labyrinter er der kun én snoet vej, der langsomt fører ind mod centeret. Man går vejen i stedet for at gå en længere pilgrimsvej. Man går for at opnå ro i hjertet. Her går du tæt på Amagerbrogade, men kan opleve, at lydene fra gaden forsvinder fra din bevidsthed. Du lukker omgivelserne ude, og du går ind i dig selv.

Er du et barn, så finder du nok på noget, der giver mening for dig inde i labyrinten. Du kan ikke gøre noget forkert.

Er du et barn, så finder du nok på noget, der giver mening for dig inde i labyrinten. Du kan ikke gøre noget forkert.

Har du forladt barndommen og aldrig tidligere gået i en labyrint, men gerne vil inspireres, så læs videre her:

Du kan stå ved indgangen til labyrinten og tage et par dybe åndedrag. Du kan fx sige inde i dig selv: ånd ind – ånd ud. Og så går du ind i den vej, der består af lyse sten. På hver sin side af de lyse sten findes rækker af mørke sten. De udgør tilsammen vejen. Du går på de lyse sten og drejer, når de mørke og lyse sten angiver, at her skal du bøje af eller dreje. Du bliver ført langt fra og tæt på det center, der angives af en mørk rund sten. Når du er nået derind, stopper du op et øjeblik, vender om og går tilbage – denne gang ud af labyrinten.

Har du erfaring i at gå pilgrimsveje og gerne vil gå i labyrinten i samme stilhed, fordybelse og afklaring, så læs videre her:

Inden du går ind i labyrinten, kan du forbinde dig med det åndelige ved at tage et par dybe åndedrag, mens du siger ånd ind – ånd ud, eller noget andet, se oversigten over bønner. Derefter vil en anden bøn måske give mening, fx Birgittabønnen: Herre, vi mig din vej og gør mig villig til at vandre den. Når det er sagt er tiden inde til at gå langsomt ind i labyrinten mod dit højere selv eller mod Gud, afhængigt af, hvad der giver mening for dig. Er der noget, du gerne vil blive afklaret omkring, kan du spørge til det på vejen ind, men du kan også bare lade det være, som det er - og se, om der dukker noget op, når du har gået hele turen, og står ved den runde sten i centret. Er der, så tag det med ud, mens du går langsomt tilbage ad vejen. Tag det med ud i livet som inspiration. Et lille ryk i en kompleks sag, kan være vigtigt. Tag et nyt skridt en anden dag for at komme videre på din vej.

Bønner til Labyrinten – et par forslag

Birgitta af Vadstenas bøn

Herre, vis mig din vej

og gør mig villig til at gå den.

Man kunne bruge hele bønnen på vandringen både ind og ud.

Eller første del på vejen ind, anden på vejen ud.

Nogle forslag til bønner med inspiration i bogen ”Du er min ø i havet” keltiske bønner

En bøn om hjælp:

Gud, jeg lægger denne dags byrder/problemer for dine fødder

Gud, hjælp mig at tage imod dit ord, din fred.

Første del på vej ind, anden på vej ud.

En bøn om velsignelse af jord og mennesker:

Gud, velsign himlen over os og jorden under os,

Gud, velsign dit billede dybt i os.

Første del på vej ind, anden på vej ud.

Bøn om tilgivelse for vores udbytning af jorden:

Gud, tilgiv os, at vi har udbyttet jorden til vore egne formål.

Lad os ved din hjælp os vende tilbage til livets gode kredsløb.

Første del på vej ind, anden på vej ud.

De syv pilgrimsord

Langsomhed, bekymringsløshed, frihed, enkelhed, stilhed, spiritualitet og fællesskab.

Vælg et af ordene og gå ind med det. Tag det med dig ud igen – og brug det i dit liv

Sindsrobønnen

"Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting, jeg kan, og visdom til at se forskellen." 

Ord man kunne gå med fra Saligprisningerne, Matthæusevangeliet kapitel 5, vers 3-12:

Salige er de, som sørger, for de skal trøstes.

Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden.

Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed.

Salige er de som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn.

Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud.

Salige er de som hungrer og tørster efter retfærdighed, for de skal mættes