Overskriften henviser til anekdoten om den unge, der er på ferie og skriver et kort hjem til sine forældre med et ”Her går det godt. Send flere penge!” Det går godt i Danmark. Den danske økonomi er bomstærk, lyder de seneste udmeldinger. Så derfor er der vel heller ingen grund til bekymring?

Men der er mennesker, der bekymrer sig! Der er mennesker, der ingenting, eller næsten ingenting, har. Flere søger økonomisk hjælp i kirkerne og hos forskellige organisationer. Flere får afslag, fordi der ikke er nok at dele ud af. Priserne på dagligvarer er steget markant. Flere må gå sultne i seng. Flere børn må opleve, at de ikke får det samme som deres kammerater. Flere har ikke råd til medicin og må vælge, om de vil have deres medicin eller mad på bordet resten af måneden. Så længe det er sådan, så er der grund til bekymring.

Et sted i bibelen er der nogle farisæere og herodianere, der spørger Jesus, om det er ”tilladt at give kejseren skat eller ej?” Jesus svarer, at de skal give kejseren, hvad der er hans, men samtidig skal de også huske, at give Gud, hvad der er hans. Hermed henviser Jesus til, at der er to forskellige ”riger,” der kræver vores opmærksomhed. Der er ”kejserens rige,” og der er ”Guds rige.” Og ”kejserens rige” det er politik og samfund. Det er at tjene og bruge penge. Betale skat. Bygge et samfund op og passe på vores økonomi.

Problemet er, at når ”kejserdelen” fylder meget, så kommer den let til at overskygge det enkelte menneske. For uanset om vores økonomi bliver stærkere, så er der stadigvæk mennesker, der bliver glemt.  Mennesker, ´der ingenting har. Kristendommen peger på, at vi har et ansvar over for hinanden, og at vi ikke kun er ”sin egen lykkes smed.”  Når vi hjælper mennesker, så giver vi Gud det, der er hans. Eller man kunne også sige: Når vi ser på vores næste, så er det Gud vi ser.

Her går det godt. Men send flere penge!

Sognepræst i Sundby Kirke og korshærspræst på Amager

Christine Beck