Palmesøndag 2020 

Se gudstjenesten online her:

Markusevangeliet kapitel 14 vers 3-9

Da han var i Betania i Simon den Spedalskes hus og sad til bords, kom der en kvinde med en alabastkrukke fuld af ægte, meget kostbar nardusolie. Hun brød krukken og hældte olien ud over hans hoved. Men nogle blev vrede og sagde til hinanden: »Hvorfor ødsle sådan med olien? Denne olie kunne jo være solgt for over tre hundrede denarer og givet til de fattige.« Og de overfusede hende. Men Jesus sagde: »Lad hende være! Hvorfor gør I det svært for hende? Hun har gjort en god gerning mod mig. De fattige har I jo altid hos jer, og når I vil, kan I gøre godt mod dem; men mig har I ikke altid. Hun har gjort, hvad hun kunne. Hun har på forhånd salvet mit legeme til begravelsen. Sandelig siger jeg jer: Hvor som helst i hele verden evangeliet prædikes, skal også det, hun har gjort, fortælles til minde om hende.«

Dette er evangeliet om den spontane og ødsle kærlighed. Ægte kærlighed, der giver sig selv uden tanke for, om den bliver modtaget, gengældt eller afvist. Det gælder både den nære kærlighed mellem to mennesker og i de større menneskelige sammenhænge og samfund. Og det gælder i kærligheden til Gud.

Ægte kærlighed er spontan, ødsel og uden forbehold.

Vi skal gøre som kvinden her med sin dyre nardus - parfumeolie, vi skal lade kærligheden løbe af med os, ødsle den bort uden forbehold og smålige overvejelser af, om det nu også “kan betale sig”, eller ”hvad vil folk tænke”. Vi skal lukke vore hjerter og hjem og kirker op og tage imod, hvad vi får og give det videre vi har. Sådan skaber vi strøm i kærligheden, så den kan flyde frit og uhindret igennem verden – det må ikke være hos os, at strømmen stopper, fordi vi holder kærligheden fast, putter med den til os selv eller sparer den op til senere. Kærligheden skal kunne flyde frit og uhindret fra menneske til menneske - og til sidst fylde hele verden.

Det er i hvert fald hvad Gud ønsker af os. Det er derfor han sendte sin søn, for at fortælle os – ja, vise os hvad opgaven går ud på. Vi er hans hænder og hjerte på jord – det er os, der giver kærligheden plads og krop i verden. Det er os, der elsker hinanden, hvem ellers?

Men, og det skal vi huske - Vi elsker, fordi Gud elskede os først. Kærligheden kommer fra Ham, som er kærlighedens kilde.

Vi skal blot lade denne kærlighed løbe af med os – ødsle med det vi selv har fået rigeligt af, give det videre, som vi selv har modtaget fra Gud som betroet gods, der skal forvaltes ret.

Kvinden havde en lille krukke nardusolie, som åbenbart var meget kostbar dengang. Alligevel hældte hun det hele i håret på Jesus. Af ren og skær kærlighed kunne hun bare ikke lade være…

Lad denne kvinde være vores forbillede og inspiration denne påske 2020. Vi skal være som hende i alle disse anderledes påskedage. Især i denne tid, skal vi ødsle med vores kærlighed, som jo heldigvis også kan flyde imellem os uden de kram og knus, vi jo ellers udveksler kærlighed igennem.

Lade kærligheden gå ud over dig selv og alle du kan nå i dine tanker og opmærksomhed. Elsk alle dem du ikke kender – endnu. Dem, der har underskud på kærlighedskontoen. Dem, der føler sig uden for kærlighedens strøm i verden.

Gud elskede os først og vi skal bare elske videre.

God påske…

Lad os bede for os selv og hinanden og den verden vi deler

Kære Gud

Vi beder dig om trøst og styrke til dem, der lige nu er syge og i sorg.

Vi beder dig om hjælp og støtte til dem, der lige nu ikke magter livet og hverdagen.

Vi beder for alle der ikke har et hjem, hvor de kan lukke døren og passe på sig selv.

Vi beder om storsind og tålmodighed til os alle, når tingene spidser til.

Velsign det liv vi bærer i os, så det kan lyse for andre end os selv. Lær os at tage imod din kærlighed og give den videre. Flyt os, når vi stiller os i vejen for din kærligheds strømmende vilje.

Hjælp os med at se og turde tro, så vi giver slip og flyder med.

Giv os alle af dit overskud, så vi kan leve, som du vil det. Amen.