Skærtorsdag prædiken - om fodbad

Skærtorsdag prædiken - om fodbad

Skærtorsdag prædiken - om fodbad

# gudstjeneste

Skærtorsdag prædiken - om fodbad

Skærtorsdag 2020

Se online gudstjenesten her:

 

Johannesevangeliet kapitel 13, vers 1-15

Det var før påskefesten, og Jesus vidste, at hans time var kommet, da han skulle gå bort fra denne verden til Faderen; han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste. Og mens de holdt måltid – Djævelen havde allerede sat sig for, at Judas, Simon Iskariots søn, skulle forråde ham; og Jesus vidste, at Faderen havde lagt alt i hans hænder, og at han var udgået fra Gud og nu gik tilbage til Gud – så rejser Jesus sig fra bordet og lægger sin kjortel, tager et klæde og binder det om sig. Derefter hælder han vand op i et fad og giver sig til at vaske disciplenes fødder og tørre dem med klædet, som han havde bundet om sig. Han kom så til Simon Peter, og Peter sagde til ham: »Herre, vasker du mine fødder?« Jesus svarede ham: »Hvad jeg gør, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det.« Peter sagde: »Aldrig i evighed skal du vaske mine fødder.« Jesus svarede: »Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig.« Simon Peter sagde til ham: »Herre, så ikke kun fødderne, men også hænderne og hovedet!« Jesus sagde til ham: »Den, der er badet, behøver ikke at få vasket andet end fødderne, men er ren over det hele. Og I er rene; dog ikke alle.« Han vidste nemlig, hvem der skulle forråde ham; derfor sagde han: I er ikke alle rene.

Da han nu havde vasket deres fødder og taget sin kjortel på og sat sig til bords igen, sagde han til dem: »Forstår I, hvad jeg har gjort mod jer? I kalder mig Mester og Herre, og med rette, for det er jeg. Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer. Amen

 

Han ville vaske Peters fødder

Han knælede ned under Peters blik, helt ned på jorden bøjede han sig

For Peters skyld

 

Og de andre disciple så på

De andre disciple så, hvordan han, Herren, bøjede sig dybt for Peter

Og vaskede hans fødder

 

Peter ville ikke vaskes

Han ville ikke se ned på Jesus, han ville ikke se Herrens bøjede nakke

For sin egen skyld ville Peter ikke ophøjes

Han ville være den lille

Som ikke bestemmer, ikke står til ansvar, ikke bøjer Herren selv

 

Hvad kan en bøjet Herre gøre?

Hvad skal vi med en Herre, der bukker sig og skraber bunden, som en tjener?

 

Peter ville ikke

Men Jesus blev ved

Han ville vaske denne aften, som han vidste ville blive så frygtelig grum og grim

Han ville vaske denne aften, så den blev ren og skær

For disciplenes skyld

Og vores

 

Denne skære aften skinner rent endnu

Denne aften fik vi det sidste skin af hans glans på jorden

 

Vi bliver badet i dette sidste lys og spiser brød og drikker vin til

Denne aften, lige før han blev fanget og forsvandt i mørket til dom

Denne aften er dagen før han for alvor bøjede nakken og slæbte sit eget kors

 

Det sidste lys fik vi med, inden det blev slukket

Som tusmørke gled alvoren over disciplene og de vaklede rundt med grus i øjnene og ledte efter mere lys

 

Men det blev bare mørkere og mørkere

Da denne skæraften blev bælgmørk nat, kunne disciplene ikke se, ikke høre, ikke tale

Som små aber sad de fast og kunne intet mere gøre

Kun forråde og fornægte

 

Peter ville ikke vaskes

Han frygtede at se sin Herre, sit liv og mening, nedværdiget, ydmyget

Han skulle bare vide, hvad hans frygt ville få at se

 

Vi ved det

Vi ved, at denne buldrende mørke nat bliver til et bragende lys påskemorgen

Vi ved, hvad dette fodbad betyder

Uden det kunne vi tvivle på hans ord om den mindste, der skal blive den største

Uden det kunne vi lade alt magt og ansvar blive hos ham og kun bøje os for ham i frygt - ikke i kærlighed

 

Herren bøjede sig og vaskede Peters fødder

Herren bukkede under på korset

Men han rejste sig igen i et strålende lys og fór til himmels

Nu skal vi gøre ham kunsten efter

 

Det fodbad, den aften, er et lys

En lygte for vor fod

Når vi træder forkert og ved siden af

Så lyser næstens ansigt og vi bøjer os efter lyset

Næsten lyser imod os og vi vasker ikke hænder og går forbi

Vi bøjer os og vasker fødder

 

Derfor beder vi dig, Jesus, tænd troen som et lys i vores hjerter

Kald håb og kærlighed til live

Så frimodighed, glæde og livsmod kan vokse i os

Og vi ikke lukker os om os selv

- Ikke skygger for hinanden

- Aldrig slukker lyset i et andet menneskes øjne

Men altid er vendt mod dig og medmennesket

Modtagende, givende og levende

Amen

 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

  Sundby Kirke   ·   Oliebladsgade 2       32590902       sundby.sognamagerbro@km.dk

cvr.  66873315 ean 5798000842786