I dag er det sidste søndag efter helligtrekonger i flg kirkens kalender. Det er ca tiden fra nytår og frem til fasten. Denne periode bliver også kalde epifanitiden – og det betyder tiden, hvor noget usynligt kommer til syne.

Disciplene kendte Jesus, som et almindeligt menneske ligesom dem selv, en, der pruttede og bøvsede og kunne være morgensur. Disciplene anede dog efterhånden, at han var mere end menneskelig - de begyndte at ane, at han også var guddommelig.

Matt 17, 1-9: Forklarelsen på bjerget

 Seks dage efter tog Jesus Peter og Jakob og hans bror Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var alene.  Og han blev forvandlet for øjnene af dem, hans ansigt lyste som solen, og hans klæder blev hvide som lyset.  Og se, Moses og Elias kom til syne for dem og talte med ham.  Så udbrød Peter og sagde til Jesus: »Herre, det er godt, at vi er her. Hvis du vil, bygger jeg tre hytter her, én til dig og én til Moses og én til Elias.«  Mens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende sky dem, og der lød en røst fra skyen: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag. Hør ham!«  Da disciplene hørte det, faldt de ned på deres ansigt og blev grebet af stor frygt.  Men Jesus gik hen og rørte ved dem og sagde: »Rejs jer, og frygt ikke!«  Og da de løftede deres blik, kunne de kun se Jesus alene.

 Mens de gik ned fra bjerget, befalede Jesus dem: »Fortæl ikke nogen om dette syn, før Menneskesønnen er opstået fra de døde.« Amen

Tre af disciplene, Peter, Johannes og Jakob fik det at se, som vi vel alle længes efter at se, så vi kan tro på alt det fantastiske, vi hører om Jesus. Vi vil gerne se, før vi kan tro. Vi vil gerne have en forklaring.

Men vi får aldrig en forklaring, hverken af Jesus eller nogle af Bibelens forfattere. Det vi kan få er ikke forklaring, men forklarelse. Bjerget, de gik op på, bliver i den kristne tradition kaldt forklarelsens bjerg.

Forklaring og forklarelse! Det er ligesom forskellen på viden og visdom...

Disciplene ved ikke, hvad det er de har oplevet, men alligevel er de overbevidste, som vi kan høre det i et af Peters senere breve, som er med i Det nye Testamente. Han skrev: Det var ikke med udgangspunkt i opdigtede myter, at jeg og de andre disciple fortalte jer om den kraft, der kom fra Jesus Kristus, da han var her på jorden. Tværtimod har vi med egne øjne set hans storhed. Vi var selv til stede på det hellige bjerg, da vi hørte Gud tale fra himlen.

Peter kan ikke komme en forklaring nærmere end at han selv har set det, og vi kan nemt feje hans historie af banen som opspind, ønsketænkning og fantasi. Men vi kunne måske også prøve at tro på Peter – tage ham på ordet og gå ind på hans tanker om det han har set. Lytte til hans forklarelse, og ikke lede forgæves efter hans forklaring.

Forklarelse er dybere og bredere end forklaring – ligesom visdom er det i forhold til viden. Det var forklarelse, der oplyste Moses i Det gamle Testamente, da han gik ned ad bjerget efter at have lavet de ti bud sammen med Gud. Forklarelsen ligefrem strålede fra hans ansigt, som der står.

Vi mennesker søger altid forklaring, og det er godt og fint og menneskeligt og det er det, der har bragt os så langt i oplysning og udvikling, men vi skal ikke overse forklarelsen, som en kraft vi også har brug for. For det er forklarelsen, der får alle forklaringerne til at hænge sammen.

Da jeg læste teologi blev jeg på et tidspunkt klar over, at der manglede noget. Jeg læste og læste – for det meste flittigt. Jeg vidste efterhånden meget om hvad andre havde tænkt – og fortænkt sig på. Teologi er et videnskabeligt fag på den måde, at vi undersøger vores genstand – Gud - på en objektiv og neutral måde. Vi holder Gud ud i strakt arm og betragter omhyggeligt alt hvad der kan siges, og er blevet sagt, om ham. På universitetet forsøger man at forklare Gud.

Men jeg begyndte at få fornemmelsen af, at jeg gik over åen efter vand. Jeg kom ikke en forklaring nærmere. Derfor prøvede jeg at gå direkte til kilden, til Jesus, som jeg ellers ikke havde fundet det nødvendigt at tale med før. Jeg spurgte – lige ud i luften: Jesus, hvad er det der med, at du opstod fra graven påskemorgen? Hvorfor skal jeg dog tro på det?

Ja, jeg fik ikke noget direkte svar – jeg fik ingen forklaring, men jeg fik forklarelse, og studiet blev meget lettere og mere spændende fra da af. Jeg accepterede simpelthen det med opstandelsen, selvom jeg stadig ikke kan forstå det. Jeg sagde: Okay, Jesus, jeg går ind på dine betingelser og accepterer, at du virkelig vandt over døden dengang. Og min accept – eller tro, om man vil, kastede straks et forklarelsens lys hen over resten af Bibelen, der åbnede sig og foldede sig ud for mit blik.

Et eksempel: Mange mennesker kan ikke tro på Gud, fordi Bibelen er fuld af fantastiske historier om at lave vand om til vin, gå på vandet, helbrede med et enkelt ord osv. De mennesker synes måske at de skal sluge for mange kameler i Guds navn. Men det er slet ikke alt det, jeg tror på – jeg tror på, at Jesus er stærkere end døden, og den, der er stærkere end døden kan selvfølgelig også alt det andet, og vigtigst: Den, der er stærkere end døden, er værd at lytte til, og tage ved lære af.

Peter og de andre disciple gik med deres gode ven og læremester op på et bjerg, og de kom forandrede ned derfra. Livet var stadig det samme, og disciplene endte alle deres dage under pinsler og totur pga deres uforklarlige overbevisning om, at de havde set Gud i Jesus. Livet var det samme, men de så anderledes på det – de så livet i forklarelsens lys - og de blev sendt ud som de første for at døbe og vende folk om – væk fra mistro og frygt og ind i dette lys. Og det er også sådan vi og verden kan forvandles af tro – en for en bliver vi døbt ind i forklarelsen, og kan til hver en tid tage imod den og række den videre. Menneske for menneske, sjæl for sjæl vinder Guds rige frem midt i blandt os.