Konfirmandernes bønner

Konfirmandernes bønner

Konfirmandernes bønner

# Natkirke

Konfirmandernes bønner


Manus:

Kære gud

Jeg synes, det er pænt irriterende, at alt er lukket. Jeg savner at tilbringe tid sammen med mine venner og være i vandet og træne. Sidste år havde været året, hvor jeg skulle have været til så mange stævner og slået så mange PR. Bl.a. har Corona gjort mig til en mere sur teenager, end jeg måske ellers ville have været. Jeg håber, at Corona når at dæmpe sig, inden jeg skal konfirmeres, men jeg ved ikke rigtigt, om jeg tror på det. Det eneste gode er, at jeg ikke behøver stå tidligt op om morgenen for at gå i skole, men kan ordne det hele fra min seng. Jeg glæder mig til, at alt igen bliver mere normalt, så jeg igen kan blive mere glad, for lige nu har jeg fået nok af min familie.

Amen

 Kære Gud. Jeg vil gerne starte med at sige tak for alt du har givet mig. Jeg ved ikke hvorfor vi er denne situation med Corona, men jeg tror på at alting har en mening og derfor tænker jeg at Gud har planlagt det hele for os. Corona har vendt en masse ting op og ned for mig og nogle gange kan man godt føle sig meget alene men jeg håber at alting snart går i sig selv og at jeg kan få lov til at se mine venner og familie igen. I de her Corona-tider føler jeg at jeg er blevet meget tættere med min familie end nogensinde før, så det vil jeg gerne sige tak for. Amen.

 

Kære Gud Tak for at ingen i min familie hidtil har fået Corona, og tak fordi jeg lever. Men jeg ville nu ønske at Corona snart stoppede så det håber jeg at du kan hjælpe med.

 

Kære gud. Jeg vil takke dig for at jeg stadig kan være sammen med mine veninder. Og at min familie og jeg er sunde og raske.

Jeg synes også der er nogle ting du skal have skæld ud over. Jeg synes at det er rigtig irriterende at jeg ikke kan holde den konfirmationsfest som jeg har tænkt på i lang tid. Jeg synes også det er virkelig irriterende at coronavirusen stadig er her i verdenen, og at vi ikke bare allesammen kan, hvad vi kunne før corona.

 kære gud, jeg er taknemmelig for min familie,

og hvad de gør for mig, de støtter mig lige meget hvad

 

 Kære Gud, at få alle de hverdagsting man elsker taget fra sig, sætter helt bestemt alt i perspektiv. Min verden før har været meget struktureret fyldt med skole, skøjte træning og venner. Når man lige pludselig har alt den tid du vil have, hvorfor er det så at man ikke udnytter det. Som teenager bliver friheden for meget. Alt for meget tid uden at vide hvad man skal tage sig til. Jeg er ikke vred på Gud over corona i min familie, men i andre hvor det har taget liv syntes jeg man har grund til at være vred på Gud og ked af det. Vi har næsten alt familie på Bornholm. Vi var bange for at der ville komme udgangsforbud og at der ikke ville være mulighed for at besøge familien. Derfor besluttede vi at flytte til Bornholm i et stykke tid, vi viste selvfølgelig ikke hvor længe. Med mor og far på arbejde og lillebror i skole blev skærmen alt for meget og med ingen mulighed for at møde venner blev det meget trist og ensomt. Hvis jeg skule være vred på Gud over en ting der er sket i mit liv vil det være ensomhed. Hvis jeg for lang tid siden havde fået at vide at vi ville blive sendt hjem, ville jeg måske have glædet mig, men når du står i det vil du bare gerne i skole, møde nogen. Da vi kom tilbage i skole efter sommerferien, gik det for alvor op for mig, at de andre ikke havde taget første nedlukning på samme måde som mig selv. Folk havde ændret sig og stjal. Det resulterede i et skoleskift, da det blev for meget. 2020 var et vildt år med Corona, skoleskift, lillesøster og flytning. 

Jeg tror helt bestemt, at Corona ikke kun har gjort dårlige ting. Man lærer på en anden måde at værdsætte vores hverdag, fordi man ved, hvordan det vil være uden. 

 

Kære Gud Til trods for at mange mener, at 2020 og Corona har været forfærdeligt, er jeg faktisk taknemmelig for det. For eksempel var 2020, for mig, et fantastisk år, og det er klart det år, hvor jeg har haft allerflest gode minder og oplevelser. Fordi du har gjort det så anderledes ved hjælp af corona, har det faktisk været meget spændende, og jeg kunne godt lide, at det var så udover det sædvanlige i forhold til alle de andre år (til trods for, at jeg kun har 12 andre at sammenligne med). Og det hjalp også meget på den klimaforandring, vi har skabt, undskyld for det forresten. Jeg har egentlig ikke så meget andet at sige, men igen, tak. Amen.

  

Kære Gud, du som er i himlen, hvorfor skulle corona ramme verden. Hvorfor! Var det ikke meningen, at jorden skulle være et godt sted hvor folk kan leve sammen i harmoni, hvorfor Gud!


Kære Gud Tak for min søde familie og fordi de er her i denne her tid med corona, og for at de ikke er blevet smittet. Jeg vil gerne bede til dig om, at corona snart er ovre, så jeg kan komme i skole og se mine venner igen. Jeg vil også gerne bede til, at min mormor lever som muligt, selvom hun har fået kræft i hjernen her under corona. Jeg vil gerne have hende med til min konfirmation.

 

Bøn: Kære Gud. Jeg takker dig for at have givet mig de bedste venner og familie, som har hjulpet mig gennem hele mit liv. Vi har alle op og nedture, men du Gud vil altid hjælpe os igennem ild og vand. Når denne svære tid (Corona) er over, vil vi takke dig Gud. Så jeg villle gerne bruge denne bøn til at holde humøret højt, selvom det kan være svært, for der er ikke noget der ikke er godt for noget andet. Min familie og venner er dem der virkelig gør min hverdag spændende, sjov, trist, glad og mærkelig, og det er dem der laver de gode og dårlige minder. Så tak til alle der gør en forskel for mig.

 

Kære gud. 

Jeg takker dig for at der endelig er kommet en vaccine mod Coronavirus, men jeg er ked af, at den ikke er kommet noget før. For Jeg savner at kunne ses med mine venner og klassekammerater, jeg savner også at komme i fysisk skole og at træne sammen med mine holdkammerater, så jeg ikke føler, at mit liv foregår bag en skærm. Hele lockdown har ændret utroligt meget på mig, og det skræmmer mig, at jeg selv kan se, hvor meget jeg har ændret mig på bare et år, og hvor lille mit perspektiv på verdenen var. Det gode er selvfølgeligt at jeg ikke er den samme person mere og at jeg er blevet mere moden som person. 

Corona har desværre også gjort at jeg har følt mig ensom og afviklet. Den eneste kontakt jeg har med mine venner er over FaceTime, men det er bare ikke det samme som at tage ud og spise eller i biografen sammen. Jeg er alt i alt bare coronatræt, og det tror jeg ,de fleste er, og det er heldigt der nu er en vaccine som forhåbenlig kan gøre hverdagen bare en smule nemmere, også selvom os børn og unge ikke kan få den. 


Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

  Sundby Kirke   ·   Oliebladsgade 2       32590902       sundby.sognamagerbro@km.dk

cvr.  66873315 ean 5798000842786