Jürgen Habermas (1929-2026) har siden 1960erne og frem til sin død tidligere i år været en af vestens mest indflydelsesrige filosoffer. Han har bidraget til erkendelsesteori, demokratiteori, sociologi og moralfilosofi. Som i hele hans filosofi står samtalen helt centralt i Habermas’ moralfilosofi - diskursetikken.

Moralsk indsigt er for Habermas ikke noget den enkelte besidder, men noget der udvikles i den ligeværdige samtale med andre mennesker. Hvad der er godt og ondt, og hvordan vi bør behandle hinanden, er ikke noget vores samvittighed kan fortælle os, men kræver en særlig form for dialog, som Habermas kalder fornuftig diskurs.

Foredraget giver en introduktion til diskursetikken og dens grundlag i Habermas’ sprogfilosofi. Habermas dedikerede sit filosofiske virke til at vise, at der er en særlig form for fornuft og moral indbygget i hverdagssproget. Hans moralfilosofiske hovedværk, Diskursetikken, er bygger op som en dialog med den moralske skeptiker, der afviser, at moral overhovedet er muligt. Habermas viser både at moralsk handlen er grundlæggende for mennesket og kan baseres på fornuften. Foredraget placerer også Habermas i relation til andre moralfilosofer, fra Kant til hans samtidige John Rawls.

Christian F. Rostbøll er professor ved Institut for Statskundskab, med følgende arbejdsområder: Autonomi, demokratiteori, etik, frihedsbegrebet, Immanuel Kant, Jürgen Habermas, kompromis, liberalisme, republikanisme, respekt, ytringsfrihed