Kommende præst i praktik i Sundby Kirke

Kommende præst i praktik i Sundby Kirke

Kommende præst i praktik i Sundby Kirke

# Nyheder

Kommende præst i praktik i Sundby Kirke

I august og november vil kirken have en kommende præst i praktik hos sogne- og korshærspræst, Christine Beck. Praktikanten, Jeanette Bauer, er ved at uddanne sig til præst og skal være i praktik i Sundby Kirke samlet set i fem uger i 2025. De første to uger i slutningen af august, og de næste tre uger i november. 

- Jeg glæder mig rigtig meget til at prøve alt det, jeg har lært, af i praksis. Jeg har selv boet i sognet, et af mine børn er døbt i kirken og vi gik sammen til babysalmesang. Jeg ser frem til at møde alle i menigheden og lære sognet og kirken endnu bedre at kende siger hun.

Jeanette Bauer er til daglig chef for Kirkens Korshær. Det er i denne egenskab, at hun er ved at gøre sin uddannelse færdig. 

- Planen er, at jeg, ligesom alle mine forgængere i chefstolen, skal bestride et mindre præste-embede oveni. Indtil da er jeg glad for, at jeg får lov at være i praktik på Amager, hvor jeg selv hører hjemme. Tak til Christine Beck og Sundby Kirke for at tage godt imod mig, slutter hun.

Jeanette Bauer er 46 år, gift og har tre børn. Hun bor i Tårnby og i fritiden er hun en glad motionsbokser i Christianshavns Idrætsklub. Jeanette Bauer vil være i praktik i uge 35-36 samt 46-48.

 Foto: Sebastian Stigsby

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

  Sundby Kirke   ·   Oliebladsgade 2       32590902       sundby.sognamagerbro@km.dk

cvr.  66873315 ean 5798000842786