Babysalmesang og familierytmik

Babysalmesang og familierytmik er et tilbud på mandage til børn sammen med deres forældre. Holdene er for børn fra 2 måneder og op til 4 år.

Vi synger salmer, danser, laver rim og remser, fagtesange, undersøger små instrumenter og kigger på sæbebobler.

Genkendelighed og forventning er en kilde til stor glæde for de små, så vi synger de samme sange mange gange. Som forælder får du inspiration til et repertoire, som også kan bruges derhjemme i alle mulige lege- og hyggestunder

Den ro og det nærvær der kan skabes gennem sang og musik, er en helt særlig oplevelse som er til gavn for både babyer og deres forældre. Maria tilrettelægger det så det passer til børnene og deres alder. Det bliver både roligt og sjovt. 

Til babysalmesang og rytmik stimuleres sansemotorikken samtidig med at følelsesmæssige, sociale og sproglige færdigheder udvikles.

 

Holdene begynder den 17. april og løber indtil 26 juni. I løbet af denne sæson arrangeres et babysalmetræf lørdag- den 20. maj, så begge forældre kan deltage. 

Den 1.maj  og 29.maj er der ikke babysalmesang og familierytmik.

Babysalmesang:
Hold 1: 2-6- måneder. Kl. 10.00-10.45.  Tilmelding her. 
Hold 2: 7-12 måneder. Kl. 11.15- 12.00. Tilmelding her.
Hold 3: 1-2 år. kl. 15.30-16.15. Tilmelding her.
Hold 4: 3-4 år. kl. 16.30-17.15. Tilmelding her

Der er plads til 15 babyer på et hold til babysalmesang og op til 11 på Familierytmik.
 

Sted: Sundby Kirke, Amagerbrogade 71

Pris: Det koster 150,- kr. for de 10 gange. I får mere information første gang i møder op om betalingen.  

Underviser: María Ösp Ómarsdóttir
Mail: mariaosp2@gmail.com
Mobil: 2365 6370

 

   Babysalmesang